Wednesday, 25 July 2012

Isla Holbox

Så er vi nået til Isla Holbox, en lille ø 3 timers buskørsel og en lille sejltur fra Cancun. Største delen af øen er ubeboet og der er kun mudrede lerveje med store vandpytter i den lille by. Der kører ingen biler på øen, så vi lejede en lille golfbil og kørte på eventyr.

Og vi fandt ret hurtigt ud af, hvordan man drukner motoren når man forsøger at pløje gennem knæhøje mudderhuller - så selvom det var mig der skulle ud og skubbe bilen fri, slap Mette ikke tør-fodet...

Holbox er et fantastisk sted: mangrovesumpe, masser af dyreliv og ingen store hoteller.

Mette blev sat af i en hængekøje og fik stukket nogle farverige drinks mens jeg tog ud i mangrovesumpen og blev ædt op af insekter...

 Siesta for mand og hund...



 Langs mangroveskoven var der masser af spændende ting at finde. Jeg fandt et sted hvor der kredsede en flok gribbe omkring...lidt søgen afslørede et krokodille-kadaver i strandkanten..sejt!


 Døde dolkhaler var der masser af...fandt desværre ingen levende men vandet var også lidt for plumret til at spotte dem :(


Lidt mere fra Isla Mujeres

Når vi ikke lige var beskæftiget med at hente kager til Mette i vores golf-dyt, blev der også tid til at kigge lidt på øens kryb og kravl :-) I øvrigt laver de ganske lækre (og ikke mindst STORE) kager her..og de sælger dem overalt. Vi kan ane en sammenhæng mellem mexicanernes små-kvabsethed og deres spisevaner - men nu må vi se om vi tilslutter os deres kropsfacon om nogle uger...



Leguaner er der masser af på øen. De ligger henslængt på hver en lille, fredelig solplet der er at finde... Og så var der de fineste blomster lige udenfor vores bungalow :-)



De her sorte røvere (vistnok en Great-tailed Grackle) bliver vi vækket af hver morgen...men det er ok sålænge det er efter kl. 9.00 ;-)



Fregatfuglene tilbringer størstedelen af deres tilværelse i luften. Vi ser dem tit svæve langt, langt oppe under himmelen, hvor de nærmest ikke bevæger sig.

Tuesday, 17 July 2012

High tide´n´ Low tide in Mexico

En lille update fra den Caribiske halvdel af Mexico:
Vi har hvad vi kan ønske os af godt vejr, hvide strande, turkisblåt hav men bliver stadig overraskede over den lækre mad, de venlige lokale og - når vi har tid til at rejse os fra skyggen af palmetræerne: de store naturoplevelser der venter lige rundt om hjørnet.

I øjeblikket nyder vi solnedgangene på Isla Mujeres, en lille tropeø udfor Yucatans kyst.


Photo & Video Sharing by SmugMug  
Mettes nye favoritsted...hun er faktisk ikke til at rokke ud af stedet...
   
I går var vi så heldige at svømme side om side med en af havets giganter - en 12 meter lang hvalhaj! Sikke en fantastisk oplevelse at opleve sådan et kolossalt væsen på så nært hold! Umiddelbart så det ud som om den gled ganske langsomt gennem vandet mens den filtrerede plankton...men da vi lå i vandet skulle vi kæmpe ganske hårdt for at holde trit med kæmpen.